Danmarks eneste museum, hvor man både kan se billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Særudstillingerne byder altid på nye og spændende oplevelser med internationale og danske kunstnere og designere.  

Museet har en fin samling af moderne billedkunst og rummer desuden Danmarks største samling af stole fra det 20. Århundrede samt Arne Jacobsens unikke sommerhus. 

Trapholts beliggenhed og arkitektur er en attraktion i sig selv. Museet bugter sig gennem skulpturparken og et smukt haveanlæg højt over Kolding Fjord. Fra museet og caféen er der en fantastisk udsigt.  

Handicapvenligt indrettet. Rundvisning for grupper.
Der er mulighed for at leje lokaler til firmaarrangementer m.m. – bl.a. mødelokalet Blå Stue og Richard Mortensensalen.