Strandtangen Holtser Hage er en naturskøn plet, hvor du i fred og ro kan solbade eller nyde din medbragte mad. Den spredte fyrre- og lyngbevoksning sørger for læ. Vær opmærksom på, at der kan være en stærk strøm ved tangen, og at det yderste af tangen ligger tæt på sejlrenden.

Kørselsvejledning: Følg skiltene mod Andkær Vig. Hvor vejen slår et knæk ind i landet går en grusvej, Lodsvej, ned mod vandet. Følg vejen til parkeringspladsen. Herfra kan du gå resten af vejen ud på Holtser Hage.