Jelling Kro er en kongelig privilegeret landevejskro fra 1820. Fra Hjørnestuen kan du nyde udsigten til Jelling-monumenterne, højene og kirken, mens du bestiller lækre retter á la carte. Krostuen er kendt for sin velskænkede øl, dagens middag og ægte dansk krohygge for hele familien. 

Jelling Kro kan føres helt tilbage til år 1773, hvor ejeren drev krovirksomhed på gården. Det var både et privilegium og en pligt, som blev pålagt gårde, der lå hensigtsmæssigt i forhold til ”alfarvej”. Kroens bygninger og Jelling Monumenterne blev totalfredede i 1947.

Kroen tilbyder frokostkortet indtil kl. 15.30 og aftenkortet kl. 17.00-20.30. Kaffe, the, kage og isdesserter i hele åbningstiden. I sommerperioden er der desuden åben for udeservering.

Jelling Kro råder over selskabslokalerne Runesalen med plads til 100 gæster og Havestuen med plads til 45. I lokalerne har du har mulighed for at afholde fester og arrangementer, kurser og foredrag.  

For åbningstider besøg hjemmesiden: www.jellingkro.dk.