På Vejle Fjords nordside, i grønne omgivelser, ligger Vejles populære bynære strand, Albuen. Stranden har faciliteter såsom toilet, borde og bænke og kiosk, og der er gode transportmulighed til og fra Vejle by.

Den børnevenlige og handicapvenlige strand, byder på badestrand, børnestrand, legeplads, beach volley bane, kiosk, borde og bænke, toiletfaciliteter og parkeringspladser.

Anlæggelsen af stranden blev påbegyndt i 1942. Sandet blev hentet fra Trelde Næs og efter seks års arbejde kunne den nye strand tages i brug. Stranden blev så populær, at den af flere omgange er blevet renoveret. Senest i 2005.

Den nationale cykelrute nr. 5, Østkystruten, går gennem området.

Bybus nr. 1 går fra Vejle centrum til Albuen.