Der er forskellige parkeringsmuligheder ved Middelfart Station.

Gratis langtidsparkering

Den gratis langtidsparkering er kun for personer med en DSB togbillet, og det kræver at man "køber" P-billetten samtidig med togbilletten i DSB billetautomaten i forhallen på stationen. Når man har valgt sin togbillet, og inden man går til betaling, klik da på det blå "P" skilt i bunden af skærmen og køb parkering til DKK 0. Gå derefter til betaling, og P-billetten bliver printet sammen med din togbillet. Husk at lægge P-billetten i forruden på din bil.

DSB Parkering finder du i enden af Middelfart Midtpunkt parkeringspladsen, den er tydeligt afmærket med hegn og skilte.

På den lille vej op til Banegaarden (Bjergbanksvej) – indkørsel fra Brovejen – er der ca. 19 parkeringspladser.

3- og 4-timers gratis parkering

Der er 3 timers gratis parkering ved Middelfart Midtpunkt lige før DSB langtidsparkeringen, samt 4-timers gratis parkering på Stationsvej 34. Husk at sætte P-skiven.

Betalingsparkering

I forbindelse med P-pladsen ved Middelfart Midtpunkt er der også en sektion med betalt parkering.